Hyggelige ting du kan lave i vinterferien

Vinterferien er det perfekte tidspunkt på året at lave de ting, man ellers ikke ville have tid til i hverdagen. Især hvis man har børn, da der er så mange muligheder og oplevelser, man kan lave i vinterferien (også selvom man ikke har børn). Så selvom vejret er koldt og fugtigt, behøver jeres vinterferie slet ikke at være kold og kedelig.

Læs med og få nogle gode ideer til, hvad I skal lave i ferien.

Hop i et badeland

Overalt i landet ligger der forskellige svømmehaller og badeland med opvarmede børnepools, babybassin, samt spændende bassiner til de voksne. Selv de fleste svømmehaller i Danmark har et børnebassin eller forskelligt vandlegetøj, som børn i alle aldre kan få en sjov dag til at gå med. Hvis det skal være rigtig vildt, kan man vælge at køre efter de lidt større badeland, som har mange forskellige aktiviteter for hele familien. Hvis man har lyst, kan man også vælge at overnatte der, så man kan få mere end en enkelt dags sjov i vandet.

Tag på museum

Et besøg på et museum skal hverken være kedeligt eller støvet. Faktisk findes der utallige museer i Danmark, som både kan være spændende for børn og voksne. Man kan for eksempel tage til Statens Museum for kunst eller Louisiana, som begge ofte har spændende aktiviteter for familier, hvor de voksne også kan få rigtig meget ud af kunsten.

Et andet spændende museum er Jernbanemuseet i Odense, som også har mange spændende fakta og aktiviteter om jernbaner og toge. Ellers er der Nationalmuseet i København, Den Gamle By i Århus eller H. C. Andersens Hus i Odense, som alle er eksperter i aktiviteter og sjov for både børn og voksne. Et besøg til LegoHouse i Billund kan også være en sjov udflugt for hele familien, hvis Lego også er et hit hjemme ved jer.

vinterferie

Hold en bagedag

Elsker dig og familien også at se Den Store Bagedyst? Saml familien og tag inspiration fra Bagedysten til jeres vinterferie. I kan enten blot bage noget lækkert i fællesskab, eller I kan afholde en konkurrence og se, hvem der kan bage den flotteste kage, eller hvem der kan bage det mest svampede brød. I bund og grund består bagning blot af nogle få ingredienser, som lige skal blandes, lidt hævningstid (hvor I kan lave alt muligt andet sjovt imens) og en tur i ovnen.

De større børn kan synes en konkurrence er rigtig sjov, hvor de mindre børn blot vil være glad for at være en del af bagningen. Pyntning af jeres kage eller brød (og spisningen selvfølgelig) vil hele familien helt sikkert synes er sjov.

Husk også at hele familien også kan hjælpe med rengøringen bagefter. Sæt noget sjovt musik på og gør rengøringen af køkkenet til en leg. Lad de små børn danse rundt og brænde noget energi af, mens dig og de ældre børn kan afholde en konkurrence – kan vi mon tømme opvaskemaskinen og fylde den igen på under fem minutter? Alt bliver en leg, hvis man gør det til et spil.